Byggestilsyn / Terrændæk
Vi tilbyder en bred vifte af tilsyn, hvis du ikke kan finde hvad du søger, så kontakt os.
- Fundament
- Terrændæk
- Etageadskillelse
- Væg- og facadekonstruktioner
- Tagkonstruktion
- Dampspærre
- Murværk
- Vådrum
Terrændækket er det vi i daglig tale forstår ved gulvet.
Boliger i dag, opvarmes generelt via indstøbte gulvvarmeslanger i gulvet og der en lang række forskrifter der skal følges for at gulvvarmeanlægget fungerer korrekt og uden fremtidige gener for boligejerne. Derfor kontrolleres kant- og gulvisoleringstype og tykkelse, føringsveje, indbyrdes afstande på gulvvarmeslanger og indstøbningsdybde i betongulvet. Derudover kontrolleres, om radonsikrings tæthed og udførelse langs fundamentet, er i henhold til projektet, korrekt overlæg og dimension på armering i gulvet, visuel bedømmelse vedrørende placering af afløbsinstallationer og om disse er i henhold til plantegning og visuel bedømmelse vedrørende placering af diverse tappesteder, ved terrændækstilsynet.
Det er meget vigtigt at få udført et tilsyn med terrændækket inden der støbes, da det kan have store bekostelige konsekvenser at udbedre eventuelle fejl efterfølgende. Udføres og indstøbes fejl, eksempelvis vedrørende gulvarmeslangerne, kan det have indflydelse på komforten og responstiden for gulvvarmeanlægget. Det samme gælder fejl vedrørende udførelse af revnearmeringen, hvilket kan betyde hyppigere revnedannelse når betonen efterfølgende skal afhærde.