Byggeteknisk køberrådgivning
Har I endelig fundet drømmeboligen, men lyder det måske lidt for godt til at været sandt? Så lad os kigge på tilstandsrapporten og gennemgå huset med jer, inden I skriver under på købsaftalen.
Der er tryk på boligmarkedet og der er derfor også tryk på vurdering af boligerne, når tilstandsrapporten skal udarbejdes. Derfor kan det være en god idé at få boligen gennemgået af en uvildig byggesagkyndig, da der erfaringsmæssigt kan forekomme forhold som bliver overset og derved ikke kommer med i tilstandsrapporten.
Det kan være rigtig svært, hvad enten man er førstegangskøber eller blot mangler håndværksmæssige egenskaber, at danne sig et overblik over de mange ar, en bolig af ældre dato er blevet tildelt gennem årene.
Revner i vægge, fugt i kælderen og forvitrende murværk er noget at det der kan skræmme potientielle købere væk i en fart. Det kan hurtigt koste mange penge, men det er ikke altid så slemt som først antaget. Desværre er det af og til, stik modsat.
Vejen til drømmeboligen bør sikres uden de store overraskelser, så man kan koncentrere sig om den sjove del og ikke starte med at ligge i årelange forhandlinger med ejerskifteforsikringen.
Boligen gennemgås fra kælder til kvist for eventuelle oversete forhold og undervejs besvarer vi gerne sprørgsmål samt oplyser om:
- Spørgsmål til tilstandsrapporten
- Levetider på bygningsdele mm.
- Kendte problemer ved boliger af samme årgang
- Hvad du/I skal være opmærksom på
- Tips vedr. løbende vedligeholdelse
- Konsekvenser ved byggetekniske fejl
- Overslagspriser ved udskiftning af bygningsdele
- Overslagspriser ved renoveringsopgaver
- Samlet faglig vurdering af ejendommen
En byggeteknisk køberrådgivning er også relevant ved køb af ejerlejlighed. Dog er der den lille forskel, at der som udgangspunkt ikke udarbejdes tilstandsrapporter for lejligheder, men for ejendommen som helhed. Derfor er det mindst ligeså vigtigt at få en uvildig byggesagkyndig med på besigtigelsen, da man ellers kun kan læne sig op ad ejendomsmæglerens indledende salgstale.
Kort fortalt, så er en byggeteknisk køberrådgivning, ledsaget af Niebuhr-byggesagkyndig.dk forud for jeres kommende huskøb, en god og klog investering.