Byggestilsyn / Etageadskillelse
Vi tilbyder en bred vifte af tilsyn, hvis du ikke kan finde hvad du søger, så kontakt os.
- Fundament
- Terrændæk
- Etageadskillelse
- Væg- og facadekonstruktioner
- Tagkonstruktion
- Dampspærre
- Murværk
- Vådrum
Tilsyn med etageadskillelse, udføres når alle yder- og skillevægge i stueplan, er monteret. Afhængigt af konstruktionen, kan etagedækket udføres på flere måder. Den mest anvendte konstruktion udføres med forstøbte dækelementer, hvorpå alle installationer monteres og indstøbes efterfølgende. En anden konstruktion er ved udførelse af et armeret insitustøbt etagedæk, hvor etageadskillelsen armeres og støbes på stedet og hvor alle installationer indstøbes i samme omgang.
Fælles for begge fremgangsmåder er, at det er vigtigt at føre tilsyn med installationerne, som i forhold til korrekt placering af tappesteder for brugsvand, korrekt placering af afløbsinstallationer og ventilation. Alle placeringer kontrolleres visuelt i henhold til tegningsmaterialet.
Som ved tilsyn med terrændækket, er det ligeledes vigtigt, at der ved tilsynet er ekstra fokus på udførelse af gulvvarmeslangerne for maksimal udbytte og effekt af gulvvarmeanlægget. Ved tilsynet kontrolleres overlæg på armering, dimension, eventuelt vederlag og generel udførelse i henhold til projektet.
Tilsynet udføres gerne dagen forinden støbningen, således rettelser kan viderebringes til byggelederen og udføres rettidigt.